Man suges som beskuer hurtigt ind i Mette Glassys historiske univers, når man står overfor hendes malerier.Som kunstner arbejder hun med så mange forskellige materialer som muligt og med så mange kunstarter som muligt.
 
At det er renæssancen og det historiske Rom der er inspirationen, er ikke til at tage fejl af idet billedernes præges af arkitektoniske omrids og historiske levn.

 

Glassy

Når man har betragtet billederne i noget tid, dukker flere symboler og detaljer op og man kan se en rød tråd fra indhold til udtryk.
 
Sammenhængen mellem irgrønne toner, kobbertrådenes bevægelser og kompositionen i billederne giver mening med de underliggende tekster der gemmer sig i billederne i form af kobberindfarvede nodeark, latinske forskrifter og titler.

 

At Mette Glassy vælger at navngive nogle af sine billeder for genfødsel henviser til renæssancen. Renæssancen der løb fra ca. 1400 til 1600 tallet opstod i Italien og betyder helt bogstaveligt genfødsel. Dette referer til en genopblomstring af antikkens værdier, kunst, arkitektur, litteratur og filosofi. Perioden var en brydningstid, opfindelsernes tid og multikunstnernes tid og virkelig en inspirationens tid.

 
 

Idet Mette Glassy kombinerer de forskellige kunstarter som musik, arkitektur, litteratur og musik, arbejder hun som en ægte renæssancekunstner. Hun forstår at forene forskellige elementer fra forskellige kunstarter i samme værk.Hun trækker på denne måde på de inspirationskilder fra renæssancen som hun ønsker, og fortolker dem i vores nutid på samme måde, som en renæssancekunster ville have trukket på sin inspiration fra antikken og genskabt i et nyt udtryk i sin samtid.

 
 

Det er ikke kun det ideologiske og historierne der er interessant hos Mette Glassy, for man kan ikke komme udenom, at håndværket også er helt i top, når man står overfor billederne og ser hvorledes kobberfarverne træder tredimensionelt ud fra den irgrønne baggrund og spiller i skæret fra lyset.

 
 

Malerierne træder ud af vores nutidige kunsthistoriske kontekst, idet de hverken ønsker konfrontation eller opgør med tidligere kunstperioder, som man så ofte oplever i kunsthistorien. Derimod giver de udtryk for en positiv historisk dialog, der starter en nysgerrighed om de forgange storhedstider.

 
 

Cand. Mag. Kunsthistoriker Nina Langfeldt Mikkelsen